Strikketøj

For nogen dage siden kom mine forældre på besøg. Med sig havde de min pose med igangværende strikketøj. Men jeg kunne faktisk ikke huske hvad der var deri, og fik fortalt et par steder at det var en trøje til yngste. Stor var min overraskelse da det var 'babycables' jeg kunne tage op af posen, og glad satte jeg mig en aften med strikketøjet.

Men, der er sværere at komme i gang igen end jeg havde kunnet forudse, for jeg skal til at igang med ærmerne og selv om der er udførlig forklaring i opskriften, tager den ikke højde for de ændringer (fejl) jeg har lavet i bærestykket og havde planlagt at korrigere når jeg strikkede ærmer. - Så at tage strikketøjet op lader til at være en udfordring der med fordel kan lagres lidt tid endnu.

Gamle nyheder

Ved at kigge på bilederne på mit kamera kunne jeg se (og huske) at noget af det sidste jeg lavede i december var at montere opslags-tavlen som jeg have frisket op så den passede til ældstes værelse.

Nu har jeg endelig

-fundet en computer, og min forældre har været leveringdygtige mit digitalkamera, som jeg (pludselig) huskede at jeg havde...(?) Så her kommer lige en hilsen fra min hospitalsstue, hvor jeg har tilbragt de seneste uger og hvor jeg forventer at skulle tilbringe en del mere tid mens min hjerne vender tilbage til noget der fungere tæt på optimalt.

(Jeg er meget rørt over alle dem der har været forbi og lægge en kommentar på det sidste indlæg)

Julepyntet

Jeg vil også være med, og vise julerier frem. Men, vi har ikke rigtigt fået pyntet til jul endnu, og selv om et hav af julekalendere, hele to kalenderlys, og en adventskrans fint klarer jobbet med at stabe julestemning i køkken og stue, har jeg en fornemmelse af at jeg burde komme i gang. Måske jeg lige skal vænne mig til at mindre kan gøre det her i vores nye lille hus.


Et par lyskæder lyser op udenfor, assisteret af naturen der de sidste dage har klædt haven i rimfrost - min absolut foretrukne form for hvid jul.

Om'ere

Det hele er gået i orden.

Ældste er blevet fotograferet igen. Denne gang blev han bedt om at godkende billedet, for at undgå at det skal tages om en gang til. Og man er jo selv den hårdeste kritiker, så jeg tror på at det er blevet godt.

Og, jeg har fået bud fra yngstes fotograf. Hun var glad for min henvendelse, og ville straks lave billederne om. Rigtig fin service.

Jeg bryder mig slet ikke om at brokke mig, men når det hjælper, er jeg alligevel glad for at have gjort det.

Det' en om'er

Advarsel om mavesurt indhold i det følgende.

Så er der kommet billeder af ældste. Og, jeg kan blive helt bekymret for hvilket syn andre har på mit barn, når en skolefotograf - i vor digitale tid - ikke med det samme tager sådan et portrætfoto om, som det vi har fået tilsendt. Nu får fotografen lov at stille udstyret op igen til en gang omfotografering.

Der er også kommet billeder af yngste. Fotografen skriver at hun håber resultatet lever op til forventningerne. Og det gør billederne også til fulde. Jeg syntes bare ikke det er nødvendigt at skrive på dem. Og når man gør, ville det være klædeligt om det i det mindste var stavet rigtigt.

Midt i forberedelserne

- til advent har jeg strikket kroppen på babycables færdig.

Undervejs har jeg været i gang med at tænke selv. Hvis jeg fulgte opskriften ville den blive for stram om hofterne. Så, jeg begyndte på udtagninger så snart indtagningene var overstået, og fortsatte helt til trøjen havde den rigtige længde.

En anden gang vil jeg lave lidt mere afstand mellem ind og udtagningerne, og istedet tage ud lidt oftere, for jeg har fået rigelig plads til maven.

- Den bliver god som juletrøje. Hvis den bliver færdig, for jeg er gået lidt i stå. Måske er jeg bange for om resultatet kan indfri mine forventninger.

På gulvet ved siden af, ses mellemstadiet i projekt 'opslagstavle-til-ældste'.

Listeri

Det her har været rammen på en klassisk træ/hessian opslagstavle der hang i mine forældres køkken da jeg var barn.

Ældste ønsker sig en smart ny opslagstavle der kan passe til hans værelse, og drømmemodellen har ikke været at finde i nogen butikker. Altså har vi banket den gamle opslagstavle fra hinanden og malet de stærkt gulnede lister med noget der udgiver sig for at være maling i farven stål men opfører sig og dækker lige så godt som sølvglimmer i klar gele. Det tog lidt tid før jeg vænnede mig til at smøre det ud. Men, jo mere listerne kom til at glimre jo mere strålede drengen.

I elvte time

I dag kan man, hvis man er et barn på ikke mere end 12 år, aflevere en julestrømpe i vores lokale brugs, der kan pynte i butikken indtil man henter den lige før jul med en overraskelse i.

For tre år siden var vi lige flyttet til byen, og jeg syede derfor en julestrømpe til ældste. I år er det så sidste gang han kan være med, og samtidig første gang yngste kan have fornøjelse af at være med. - Men så skal hun jo bruge en julestrømpe.

Derfor så mit spisebord sådan her ud klokken halv elleve i går aftes.

Der skulle gå lidt stærkt og det nemmeste ville selvfølgelig være at lave en der var magen til, men det ville ikke være særlig sjovt, og på sådan et tidspunkt er det vigtigt at opgaven også er lidt spændende.

Så med hjælp fra min mors gemmer, der var blevet gennemrodet tidligere på aftenen, blev planen at lave en lignende grøn strømpe med rødt motiv.

Klokken halv 12 var strømpen klippet og motivet planlagt.

Klokken 1 kunne jeg gå i seng med god samvittighed. Nu har begge børn julestrømper.

Fornemmelsen af nyt tøj

Jeg finder ingen særlig fornøjelse ved at shoppe tøj i butikker, så jeg bestiller gerne en stor bunke på nettet, og får det leveret til døren. I begyndelsen var jeg bekymret for, om nu tøjet nu ville passe, men har fået overbevist mig selv om, at det jeg betaler for at sende tøj tilbage fint kompenseres af ikke at bruge penge på fejlkøb.

Her i weekenden kom der sådan en stak, og det meste var rigtig godt. Så, mandag morgen kunne jeg iføre mig et helt nyt sæt tøj. - Der er en særlig fornemmelse over at tage helt nyt tøj på, sådan en blanding af højtidelighed, festlighed og nye muligheder.

Men fornemmelsen ændrede karakter i løbet af dagen. Jeg fik hovedpine, kvalme, koldsved og følte mig sært træt og frøs. Sådan lidt influenza-agtigt. Jeg tog tidligt fra arbejde, skiftede til noget gammelt behageligt tøj og lagde mig på sofaen.

En time senere var der kun en rest af hovedpinen tilbage, og idag er jeg helt frisk.

Nu overvejer jeg alvorligt hvorfor jeg fik det skidt.

Jeg har altid hørt at man skulle vaske nyt tøj før man tager det på, men aldrig rettet mig efter det. Kunne det være tøjet der gjorde udslaget? Kan jeg have oplevet en 'tøjforgiftning'? Og tør jeg prøve at tage tøjet på igen, før det er blevet vasket eller luftet godt igennem? For, tøj der er købt på nettet, forestiller jeg mig, har ligget pænt pakket ned i forsejlede plasposer siden det blev syet, istedet for at hænge i en butik med mulighed for at 'dampe af'. Og, jeg kan ikke huske at jeg nogensinde tidligere har taget så meget, så nyt tøj på, på en gang, oftest hænger mit nye tøj og venter på en lejlighed til at komme i brug.

Det ærger mig, hvis jeg skal til at vaske mit nye tøj, for helt nyt tøj er nærmest smudsafvisende, og når det er blevet vasket er der ingen fornemmelse af nyt tøj tilbage. På den anden side har jeg ingen lyst til at forgifte mig selv...

Moar, ved du hvad..?

"Der findes bare ingen maskulin måde at tage læbepomade på...!"

Og så fik jeg lov at se ældstes mange ihærdige forsøg, der alle endte med at bevise hans ord. - Men i min hjernekiste syntes jeg nu alligevel at kunne finde et enkelt klip frem af en mand der tager læbepomade på, uden at det blev underlig feminint. Måske det i virkeligheden er et lille mirakel jeg der har været vidne til.