Ro?

Sker der meget eller lidt i livet? Det spørger jeg for tiden mig selv om. Egentlig syntes jeg ikke der sker noget, og dog, det er ikke småting der lige er blevet overstået, og kontrasten vil kunne få enhver til at syntes at der nu sker lidt lidt, selv om roen kun har hersket i kort tid.

I sidste uge blev der afsagt dom i sagen om hvor yngste skal bo: Hun får bopæl her, til trods for at hun kun skal være her hver anden uge. (Jeg tvivler på, at der findes voksne der vil finde sig i at leve sådan.) Jeg er spændt på, om afgørelsen viser sig at være det sidste ord i sagen. Hvis sagen ikke ankes, er vi nu endt med den fordeling begge kunne acceptere for en tid, selv om den faktisk ikke var god nok, - men hvem vil frivilligt afgive tid med sit barn, for at det skal få muligheden for at have ET hjem, når det så bliver et andet sted?

Derfor må jeg også finde mig i, at være stavnsbundet de næste 15 år. For pligten til at meddele enhver flytning med 6 ugers varsel, skal netop give tid til en genbehandling af sagen...

Fødselsdagen

Så er dagen vel overstået, og jeg er blevet et år ældre. Jeg syntes nu hverken det tynger eller kan ses. Sikkert på grund af ca. 20 års erfaring i at tænke på mig selv som en voksen, og et grundfæstet selvbillede der stadig automatisk udfylder enhver fejl eller mangel der ellers ville afsløre sig i spejlet. For, faktisk er jeg begyndt at tænke om en del jævnaldrene, at det er påfaldende så mange rynker de har fået..(?) Selvbedrag kan være ganske behageligt.

Jeg startede dagen med et møde i retten, om hvor yngstes bopæl skulle være. Det viste sig at gå over al forventning, så det jeg havde frygtet kunne blive en ærgelig start på dagen gik hen og blev, om ikke en festlig, så i hvert fald en fuldført opgave jeg med tilfredshed kunne lægge bag mig - for nu.

Efter skoletid blev jeg forment adgang til køkken og stue af ældste. Imens hentede jeg yngste. Hun blev modtaget i døren og antageligt instrueret i hvad der nu skulle ske. Kort tid efter blev jeg kaldt ind til en regn af balloner, gaver fra begge og en fint dekoreret lagkage.

Billedet blev først taget efter at vi havde taget de første stykker - med respekt for at gæster der kom lidt senere også skulle kunne beundre kreationen - i særdeleshed navnet, skrevet af en dreng, der ellers ikke frivilligt staver eller skriver.

Nye ønsker

Med en fødselsdag der nærmer sig, har jeg nu endelig fået opdateret mine ønsker. Og hvorfor er det så, at jeg ikke får mig taget sammen til at gøre det løbende?

Årets første

- weekend hvor det er rart at være helt uden børn.

Og hvad skal man så finde på? Opgaverne står i kø, men det var tante Grøn der gik af med sejren og fik sat gang i noget drivhus- og havemøbel-rengøring. Efter en smule såning, plantning og indretning var der skabt en hyggekrog i haven. Den er godt nok for varm når solen skinner, men den skal nok gøre lykke i gråvejr og regn eller efter at solen er gået ned.

Og tænk, her behøver man slet ikke huske at tage hynderne med ind igen.

Ræven er fanget

Jeg kom lidt sent hjem i aftes - med hænderne fulde. Derfor fik jeg ikke lukket døren ind til garagen, så her til morgen kunne jeg se dette skønne syn fra køkkenvinduet.

Den er lækker, den er gul og så er den min.

Det var ellers en længere operation at få den fanget. En halv time tidligere end jeg kom for at købe bil, var den som jeg havde forelsket mig i kørt afsted med dens nye ejer. Tidligere havde jeg seriøst overvejet andre modeller, men nu kunne jeg mærke, at et fornuftigt kompromis ikke længere var en mulighed.

Så efter en henvendelse til den bilforhandler jeg har kendt altid (men aldrig tidligere har handlet hos - fordi jeg ikke har kunne sige præcis hvad jeg ledte efter) var en tilsvarende bil blevet bestilt hjem. Eller det troede jeg. Min fantasi rakte ikke til en forestilling om at man ville lave gule VW foxér med stribet indtræk i både multifarvet og gråt. Derfor fik jeg ikke præciseret farven, og var lidt ærgelig over at stikke hovedet ind i min nye bil og blive mødt at GRÅT, istedet for de festlige frække farver jeg havde glædet mig til. - Ved nærmere eftertanke er jeg helt sikker på, at jeg ikke går hen og bliver træt af de grå striber.

Operation påskeglad

En hel uge unden påskeferien kom der en pakke til mig - uden afsender, men derfor kunne jeg alligevel godt gætte hvem den var fra; En deltager i operation påskeglad. Altså satte jeg mig med en kop af min foretrukne the mens forventningens glæde bredte sig i hele kroppen.

Forventningen blev ikke mindre af at pakke pakken op, og finde en smukt indpakket gave med et kort skabt af forskellige grønne udklip.

Kortet kunne nu ikke give noget fingerpeg, hverken om hvad der var i pakke, eller hvem den var fra. Så papiret måtte af og indeni fandt jeg det lækreste strikkede halstørklæde i et spændende design, der gør tørklædet meget mere interessant, end et retstrikket tørklæde ellers ville være. Heller ikke selv om det var i de samme lilla farver, der iøvrigt passer perfekt til min nye jakke, og det meste at det tøj jeg går i for tiden.

Lige siden har foråret været på vej, med lidt varmere dage, men fordi jeg for tiden er lidt mere kuldskær end ellers, er tærklædet alligevel blevet behørigt luftet.

Jeg syntes faktisk, at jeg har set tørklædet et eller andet sted før, men hvor..?

Ifølge prioriteringer...

Når man bliver bragt kvæstet ind på skadestuen, er der ikke nogen der spilder tiden med at pille een pænt af tøjet - de bruger en saks!

Jeg så det i en fjernsynsudsendelse, og det gav derfor mening da jeg, under det første besøg hos mine forældre efter indlæggelsen, blev præsenteret for en sækfuld grundigt ituklippet tøj. Det er svært at være uenig i prioriteringen af patienten før patientens tøj, selv om synet af min pæneste faconsyede lange uldfrakke - sådan helt ødelagt - lige skulle holdes op imod at jeg jo ikke selv var blevet ødelagt...

Jagten gik ind på en ny frakke i samme stil, men H&M, der er det eneste sted jeg har kunnet finde den slags overtøj, har dem ikke sådan udenfor sæsonen. Alligevel fandt jeg en kort uldjakke - til spotpris. Så er det helt uden betydning at snittet ikke er rigtigt, for til efteråret skifter jeg den ud med en frakke der er helt rigtig. - Om jeg så lige som andre skal planlægge selv at sy den.

Den nye lampe

- er gammel. Mine forældre forærede mig den som julegave i sidste måned. Den er fundet på Lauritz.com.

Min far hjalp mig med at hænge den op (læs: det var ham der gjorde det - jeg gik mest i vejen).

De tilsammen 200W der er i den gør et godt job, den giver et helt fantastisk lys!

Men, hvis man rager højere op end jeg og resten af min familie, så er det nu nemt at støde hovedet. Jeg må huske at advare alle gæster, der er udstyret med højde.

Fornuft - Lyst

Prøveturen, er taget, så nu har jeg tilladt mig at udvikle forelskelsen i den påskegule, selv om der også er en Skoda der byder sig til og faktisk er et ganske godt alternativ med hele 3 pladser på bagsædet, anhængertræk og et størrer bagagerum. Lysten siger at jeg skal vælge den gule sag. Men lysten har svære kår, når den er oppe mod fornuften.

Min computer

- som retteligt ikke er min, men den bærbare jeg i efteråret fik på arbejdet, der med tiden skulle erstatte den stationære, og som jeg også kan tage med hjem og andre steder hen - har jeg fået pyntet.


Nu skulle den let kunne kendes på arbejdet, hvor de fleste bærbare ellers er identiske. Herhjemme slipper jeg for at se på den tekst der er blevet præget på fronten, for at forhindre at nogen skal få den bærbare til at 'blive væk'.

Den dag jeg trænger til at se på noget andet, eller hvor den bærbare ikke længere skal være min, er folien lige til at trække af igen.

Computeren er stadig ikke helt velopdraget. Den har en uvane med automatisk at åbne forskellige links. Jeg har ingen anelse om hvorfor eller hvordan jeg forhindrer det. Jeg har en mistanke om at den kan afrettes, jeg har bare ikke fået konsulteret en pc-kyndig endnu.

Da jeg i dag kiggede forbi hos Slagt en hellig ko, tog computeren selv initaitiv til at åbne et link om Operation påskeglad. Og hvor er jeg glad for det, for tilmeldingsfristen er i aften ved midnat. Så jeg har skyndt mig at melde mig til. Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal finde på at sende... Og ellers glæde mig til at blive overrasket.

Gule drømme

I dag er der gået fulde 3 måneder siden jeg kørte i grøften og slog hovedet. Det er også dagen hvor jeg igen må sætte mig bag et rat. - Men garagen er gabende tom, så jeg har allieret mig med mine forældre. Min far vil komme forbi og lade mig køre i deres bil. Lejligheden skal bruges til at komme rundt og prøvekøre forskellige biler. Jeg har nemlig drømt om biler, kigget på biler, og er begyndt at udvikle en forelskelse i en lille gul sag, der med kun et par år på bagen kan købes til 2/3 af nyprisen. - Og, den slags er usundt - helt uden have taget en prøvetur.