Hvad du tænker på - det skal du få

Det gør noget ved én, at opleve et brud tæt på.
Det kan dog ikke måle sig med selv at være i bruddet. Det sidste har jeg haft erfaring med, mens det er nyt at være tæt på.

Noget af det det gør er at jeg tænker meget på forhold/ægteskab og på hvorfor det går som det gør. Det virker tilmed som om emnet er 'oppe i tiden': Jeg har fået et nyhedsbrev om kærlighed i ægte-skab, avisen skri-ver om viden-skab og kærlig-hed, i DR2s voksenjulekalen-der er der hele 2 brud og på nettet flyder min skærm over med endnu mere af samme slags.

Men er det virkelig et emne der behandles mere nu end ellers, eller ser det bare sådan ud fordi det er dér mit fokus er..?

Give Away

Her gælder det om at være hurtig.

Jeg har en billet til 'Besættelse' i morgen -torsdag aften kl 20 på Viborg teater.

Billetten giver jeg væk til den første der kan bruge den.

Ændrede planer

Aftenen i går gik slet ikke som ventet.
DRHD signalet gik ikke tydeligt nok igennem til at filmen kunne ses.

Istedet var der bud efter ører til at høre om et brudt forhold...

Sidste masker

De sidste dage har jeg ledt efter et nyt strikkeprojekt. Sikkert fordi jeg, efter at have strikket ærmekuplerne to gange (det var svært at vænne sig fra at holde de yderste masker udenfor mønstret), nu er færdig med at strikke på livstykketrøjen.

Så på den anden side af lidt montering er den klar til at tage på. Men montering er sært nok ikke så tillokkende. hvis det var, havde jeg nok valgt at sy en trøje istedet for at strikke den. Det er jo langt hurtigere at sy – og jeg har glædet mig til trøjen rigtig længe - så det er vist bare om at komme i gang. Ældste er blevet indbudt til filmaften, så det kunne blive helt hyggeligt.

I hast

- fik jeg bundet en adventskrans, og ikke pyntet den, inden den blev stillet på plads. For, i morgen er det allerede 1. søndag i advent, Og advents- eller vente-tiden begynder.

Men, det går bestemt ikke an. Yngste fandt hurtigt et lille Jesusbarn at pynte kransen med. Nu kan jeg ikke få mig til at tage det væk igen.

For, hvad er lige argumentet for, at en adventskrans skal være pyntet med bånd, guld og glimmer istedet for det den peger hen imod. Så måske er det i år tiden for en minimalistisk, og meningsfuld version..(?)

Langsomt fremad

- går det med livstykketrøjens ærmer.

Faktisk mangler jeg mindre end en tredjedel af længden på dem. Med udtagning på hver 8. pind, bliver det overskuelige bidder at nå. Og, der er kun 4 bidder tilbage inden ærmekuplen.

For tiden skal strik konkurrerer med at lægge fremtidsplaner. At finde ud af hvad der er vigtigst, og hvad succes er for mig. Nogen mener at jeg kun mangler at 'bidrage' før den er hjemme. Selv om en indkomst heller ikke ville være at foragte.

En lille en af den slags er måske på vej. Torsdag skal jeg til samtale på et (bi-)job der reelt vil være en forpligtet og derfor lønnet fornøjelse.

Kærlighedens puslespil

Da jeg læste Bo bedre med Feng Shui, Space clearing i praksis' af Karen Kingston, faldt jeg over et citat af Louise L. Hay. - Det har rumsteret længe. Og, da jeg ikke kunne slippe det, har jeg hængt det op i min entre.

"Jeg elsker mig selv;
derfor giver jeg mig selv et hyggeligt hjem,
ét som opfylder alle mine behov,
og som det er en fryd at opholde sig i.
Jeg fylder rummene med kærlighedens vibration,
så alle der kommer indenfor, også jeg selv,
oplever kærligheden og næres af den."

Efterhånden tænker jeg dog, at historien mangler sin væsentligste brik.

Det lille hus ...

Lige siden jeg fik de første bøger læst op, har jeg været betaget af historien om Familien Ingalls, og særligt af hvordan de indrettede sig i 'det lille hus' der hvor de kom frem i.

Der findes også en del der indretter sig i små huse idag. Men et fuldt funktionsdygtigt hus på mindre end 9 m2 er det mindste jeg nogensinde har hørt om.

Hvad succes består af

Ifølge The minimalists er:

Glæde + Vækst + at Bidrage = Succes

I mit tidligere arbejde fik jeg at vide at jeg bidragede, selv om jeg ikke selv kunne se det. Nu mærker jeg langt tydeligere både vækst og glæde, men har stadig svært ved at se hvor jeg bidrager, eller hvor jeg kan bidrage...
Mon jeg så er tættere på succes nu?

At høste som man sår ..?

Noget af det festligste på strikkefestivallen var pakkelegen lørdag aften. Alle skulle komme med en eller flere pakker, med mindst 100g ikke syntetisk garn fra lageret. Og, så skulle der slås terninger om pakkerne.

Mit bidrag var beskedent, tre nøgler matchende bomuldsgarn blev fremtryllet fra mit minimale lager. Det ville altså være meget rimeligt, at jeg ikke tilkæmpede mig meget lækkert i løbet af legen. Og, derfor brugte jeg mest energi på at hente pakker for dem der sad omkring mig...

Da legen var slut havde jeg alligevel pakker at åbne. Og, to af mine bordfæller rakte mig generøst hver en pakke fra deres gavebjerge. Efter udpakningen, og lidt bytten rundt, så høsten passede bedre til de enkeltes smag, endte jeg med at kunne hjembringe 8 nøgler lækkert garn.

Alle nøgler på nær et er bambusgarn, som jeg ingen erfaring har med. Men det skal jeg nok få på den anden side af livstykketrøjen.

Et raslende blad indimellem

Det er snart en måned siden jeg hjembragte både nyerhvervelser og lyst til at strikke fra Webstriks strikkefestival.

Sidst på festivallens 2. dag fik jeg lukket af på Spenceren. På festivallens sidste dag måtte jeg derfor igang med et nyt, gammelt projekt: Livstykketrøjen. Det var netop ærmerne jeg var gået igang med i sommeren 2007, inden den mørke tid satte en naturlig stopper for fremskridtet og trøjen blev til en 'UFO'. Der skulle nemlig tælles voldsomt meget, for at få strikket begge ærmer og ikke bare frem og tilbage på det ene.

Det har trukket noget ud før jeg rigtigt er kommet videre herhjemme. Men nu har jeg endelig fået motioneret festivallens eneste køb: en smuk maskemarkør, købt af Helle, efter meget grundige og langtrukne overvejelser. Det var nemlig en særlig nydelse bare at sidde og studere alle dem hun havde med.

Nu dingler maskemarkøren mellem de to ærmer og viser mig, hvornår der skal strikkes på endnu et ærme, før jeg kan fortsætte til næste række i diagrammet.