Jeg har vundet

- en hel aften!

For kort tid siden vågnede jeg, efter det der skulle have været en eftermiddagslur, uden at kunne afgøre, om det var høje tid at få begyndt på aftensmaden, eller lige i tide at lave morgenmad...
Et kig ud af vinduet røbede ikke for mig om det var skumringen eller morgengryet jeg kunne se, heller ikke ældste der lå sovende i sin seng, efter en weekend i formidabelt selskab og derfor med alt for lidt søvn, kunne hjælpe afgøre sagen for mig.
Heldigvis kan der tændes for flere elektroniske medier, der villigt ville fortælle mig, at det stadig var den 28. - og at jeg derfor hellere måtte få gang i frikadellestegningen, og få vækket ældste, så der er en chance for at han kan sove igen i nat.

Jeg er vist stadig påvirket af at have været på arbejde, fredag nat.

En uge

- har mit armbåndsur været væk.

Selv om der findes andre muligheder for at følge tidens fremskriden, er et ur svært at undvære, så længe man forventes selv at finde ud af hvornår tid er.

Der er altså blevet ledt alle steder, hvor det kunne ligge og putte sig. Dagen før jeg opdagede at uret var væk vågnede yngste før mig, hvorfor hun fornøjede sig selv et bads tid. Alle tænkelige skuffer og gemmesteder hvor en lille pige, med interesser i retning af mit ur, kunne gemme noget, er derfor blevet undersøgt. Samme dag var vi en tur i svømmehallen, men en opringning hertil afslørede kun at de desværre ikke havde fundet noget ur.

Tanken om at skulle anskaffe et nyt ur, bliver vendt.

Indtil jeg rækker efter noget i strikkekurven og støder ind i den lille papiræske der står ved siden af og den føles mærkeligt tung...

Pludselig kan jeg sagtens huske at have tænkt tanken: 'Jeg lægger lige låget på, så glemmer hun måske at det er her'.

Og, det virkede! Selv om 'hun' kun var tænkt at skulle dække yngste.

Nu er der sokker

Endelig, efter en 1½ times flytur uden selskab, to aftener med pinde i hænderne og en morgen med nål, er yngstes nye sokker færdige.

Hælen er blevet anderledes end den plejer. Sokkerne blev begyndt på strikkefestivallen, hvor der blev strikket på rutinen, for der skulle bruges mest energi på at lytte. Halvvejs igennem timesglashælen, gjorde jeg derfor det samme en gang til, istedet for at gøre det modsatte. Resultatet er blevet en hæl der ser anderledes ud end den plejer. Men, da faconen grundlæggende er den samme gad jeg ikke gøre det om.

Da jeg kom til den anden soks hæl blev den lavet på samme måde, værre stod det til med tåen, jeg kunne slet ikke huske hvordan den var lavet. Men man kan jo bare se på den man har og tælle sig frem. - Efter at have strikket, strikket om og genstrikket, gad jeg ikke mere, selv om de to tåspidser ikke er blevet helt ens.

Da jeg begyndte var tanken at sokkerne var til brug denne vinter. Og den første sok blev færdig inden sneen. Heldigvis har yngste varme fødder, for hun har ventet længe på at få sine sokker. Kun fordi der nu har ligget sne i to måneder, får sokkerne måske chancen for at prøve at varme små støvleklædte fødder denne vinter.

Heldig igen?

Jeg er lige faldet over en, for mig, ny blog, og så er der tilmed en 'give-away' med to bøger. Den ene har jeg været næsten afhængig af at kigge i, siden jeg lånte den første gang for et år siden, og var nået til at jeg nok skulle købe bogen. Men, på samme blog kan jeg læse at den bog er udsolgt fra forlaget.

Så, det kunne det være rigtig skønt at vinde - igen.

Jeg havde for lidt siden heldet med mig, og fik en fin gave. Måske er heldet endnu ikke brugt op? - Ellers må jeg bare blive ved med at låne og genlåne 'designstrik' på biblioteket.

Posten har bragt en pakke

- fra Miri. Den er lige til at blive glad af at se på.

Det var aldrig faldet mig ind at skrive adressen på et stykke blåternet papir med blomster, at klistre papiret på kuverten med jordbær-pyntet lyserødt tape, og også at tape kuverten sammen med det samme tape.
I min version ville jeg højst have udvalgt med hvilken pen jeg skulle skrive adressen på kuverten. - Der er noget at lære. For det bliver både sjovt, sødt og pænt at se på, når man tør dekorere og lege med farver og mønstre.

Inden i pakken var den lille gave, fint indpakket i silkepapir og silkebånd.
Det lille kort var pyntet med et hjerte-blomster udsmykket frimærke, og der var skrevet en sød hilsen bagpå.

Inden i gaven var så æsken med de længe ventede armbånd. De er helt som jeg forstillede mig, bortset fra en enkelt lille detalje på hvert armbånd, der får antallet af farver på de enkelte bånd op fra 3 til 4. Det er lige præcis grænsen for hvornår jeg bliver usikker på om farverne passer sammen, hvis jeg laver noget selv. Må man godt være misundelig? Nå ikke, så vil jeg nøjes med at være rigtig glad for gaven. Rigtig mange tak!


Der bliver helt sikkert rift om armbåndene når først yngste får øje på dem. Men inden vil jeg bruge dem på den sviptur til Portugal, der er i kalenderen lige om snart.

(Strikke?)-krog

For at få plads til juletræet blev een stol sat i kælderen.

Den har ikke været savnet. Så ved en smule ommøbleren; skubbe en reol og flytte en lampe, er en hyggeligere krog blevet skabt. En krog der pludselig bliver brugt, måske pga lampen og fordi der ikke står en tom stol foran, og spørger: Og hvem skal så sidde her?

Om der så kommer gang i pindene igen, må tiden vise. Strikke projekterne er i hvert fald anbragt i nå-afstand. - Sammen med alle de andre 'sidde-stille' projekter.

Søndags-gave

Miri har gennem 4 søndage udlovet søndags-gaver i hendes januar gave-leg. (..der må så være en tilbage!) Sidste søndag lagde jeg en kommentar hos hende, fordi jeg blev inspireret af det hun lavede, helt uden tanke på at jeg derved deltog i konkurrencen om søndags-gaven.

Nu har jeg været væk fra tasterne i flere dage og kunne vende tilbage til den glædelige besked, at jeg har vundet to søde armbånd i en fin æske! Jeg er overvældet og meget glad.

Mange TAK Miri. Jeg glæder mig til at se æske og armbånd i virkeligheden. Jeg vil sætte pris på dem.

Bolde i luften

Det bliver et par hektiske dage: Jeg er blevet pålagt et møde iaften.

Så det er meget heldigt at jeg ikke har yngste hjemme.

Mødet er i den store stad sådan godt en times kørsel herfra. Hvis man er i egen bil. Men min bil er på værksted. En anden bil fik den på krogen, så kølergitter og skærme skal pyntes - på en forsikrings regning, heldigvis.

At tage turen med bus betyder at jeg idag ikke kommer hjem før jeg skal drage af mod staden. Og når man ikke er sikker på hvor længe mødet varer, er det ikke givet at det kan lade sig gøre at komme hjemad med den ene forbindelse der er om aftenen. Heldigvis kan ældste selv tage bussen og møde mig på vejen, og ældstes far åbner døren for drengen imens, og vil tilmed finde en seng til os begge bagefter så vi kan vente og tage bussen hjemad imorgen istedet. Meget heldig at ældste da har fri i de første timer.

Garn

Den rabat til Holst Garn, som Helle gav mig på strikkefestivallen, brændte alligevel så tilpas behersket i lommen, at jeg kunne glemme den - indtil kort før nytår, hvor det pludselig slog mig , at den da skulle bruges mens tid var. Så, jeg måtte lægge hovedet i blød: Hvilke farver kunne jeg drømme om, og ikke mindst til hvad?

- Primrose Path, som jeg har haft et godt øje til siden jeg en gang i foråret opdagede den, egner sig ikke til at blive strikket i uld. Men jeg lod mig inspirere af farven, og endte med at bestille 'Fatigue'. Et navn der ikke vinder ved en oversættelse, så jeg leger at det bliver til 'rolighed' istedet.
- Yngste kunne bruge en lille spencer i det Kaffe Fasset garn hun selv har valgt, men som der nok er for lidt af, hvorfor lidt supplering vil være godt.
- Ældste ønsker sig noget i hvidt med grønne striber. Et garnindkøb, der begrænses af at butikken slet ikke fører hvidt garn.

Da butikken var ubemandet omkring nytår, og jeg skulle finde tid til også at hente pakken, blev det først idag at jeg kan beundre farverne på det garn jeg bestilte i dagslys.

'Fatigue' er helt perfekt, med et lækkert farvespil i rødt og grønt. 'Poppy' er måske nok en tand for klar til at kunne matche. - Jeg burde have bestilt et farvekort med. Og, 'Calypso' bliver helt sikkert godkendt af ældste når det er blevet til striber i noget hvidt.

Og det bliver ved

Sneen så bestemt ud af noget her til morgen.

Der var kommet så rigelige mængder at trappen endnu en gang måtte ryddes for sne.

Jeg bekymrer mig kun om, selv at kunne komme til og fra huset. For, da jeg var ude for at rydde fortovet, den første morgen med sne, mødte jeg nemlig byens 'snerydder', og fik der lavet en aftale om at få fortovet ryddet hele vinteren for et fast beløb. - Det arbejde kræver vist sin mand i år.

Der kom mere sne i løbet af dagen.

Der kom også en besked i min postkasse, om '... at snerydningen er opgivet grundet den store mængde sne. ...den gamle sne skal fjernes inden der igen kan fejes.' - ?

Det er åbenbart en feje-aftale jeg har indgået og ikke en snerydnings-aftale.

Efter en times tid havde ældste og jeg fundet den faste grund frem fra under snemasserne, så man igen kan gå risikofrit forbi huset. Postbud og skraldemand kan også kan komme til - hvis de kommer inden der falder mere sne. Og det gør der hele tiden.

Det fungerede

At have limet en reol til dukkehuset bragte mere med sig -
i en større skala. I går blev den reol ældste havde fået i julegave samlet. Han lød ikke specielt begejstre da han fik den, sikkert fordi det ikke var hans eget ønske. Og, måske er det derfor, at den har ligget usamlet i kælderen i flere dage. - Alle andre gaver blev taget i brug senest juledag.

I morges satte vi reolen på plads på værelset. Men, jeg var slet ikke forberedt på hvad jeg kom hjem og så.

Ældste havde været i gang med at møblere reolen. Han har vist både taget den til nåde og til sig, for han havde endda opdelt bøgerne, så der er system i, hvilke der står sammen.

Jeg går kraftigt ud fra at modviljen mod at lave noget om er overvundet lige nu. - I hvert fald når det gælder at få en ny reol.