25 april 2011

I dag er det min fødselsdag

- kunne jeg have skrevet i går.

Men, den dag gik med fest-forberedelser og selv festen. Det er kun anden gang jeg har holdt en stor fest for mig selv. Den første holdt jeg for 20 år siden, så jeg kunne ikke trække på min store erfaring. Heldigvis havde jeg mine forældres erfaring (og tilbud om hjælp) at trække på.

Indbydelser blev skrevet og sendt i februar. En enkelt blev skrevet, fotograferet og billedet sendt
med mail.


Og, på mine forældres opfordring fulgte endnu flere i marts.


Og det var godt det samme, for selv om antallet af inviterede steg fra 34 til 68, endte vi med at være 42 til festen. - Påskedag er en dag, som mange lægger planer for tidligt.

29 marts 2011

Udtale-fejl

Britt skriver om sin tur til Kina. Og nævner kinesernes problem med at udtale R - der kommer til at lyde som L. Så 'Fried rice' kommer til at lyde som 'Flied lice'.

Jeg har hørt om problem med L og R tidligere - meget tidligere.
Jeg havde en folkeskolelærer, der en dag underholdt med en fortælling fra hans rejser rundt i verden. Og om hvordan han til et møde hørte en kineser takke for at blive valgt som mødeleder. Hvor kineserens 'Thank you for this honerable election' kom til at lyde yderst morsomt i teenager-ører, når han udtalte L som R. (!?)

Nu tror jeg så, at den lærer slet ikke fortalte rejseoplevelser, men blot en anekdote konstrueret udfra en fejlagtigt husket kinesisk udtale-fejl. - Og jeg vil straks holde op med at genfortælle den.


28 marts 2011

Hvem skabte fuglene?

De sidste uger har jeg slået mine folder som sognemedhjælper-praktikant. Det er et skønt sted og det er rigtig hyggeligt at sludre med pensionister, babyer, småbørn og deres forældre (altså ikke pensionisternes), og blive tanket op med glæde og livsvisdom. Men det kræver så meget nærvær, at jeg er glad for også at kunne løse rent praktiske opgave - som at lave node-arkiv for organisten, rydde op i billedfiler og at klippe-klistre...


Noget af det første jeg blev spurgt om, var om jeg kunne lave nogle fugle til at have siddende på fingrene. Det mente jeg nu nok at jeg kunne. Men det tog godt nok flere dage at få ide-udviklet modellen så jeg selv var tilfreds.


Fuglene bruger vi til baby-salmesang når vi synger:


Tre små fugle
tre små fugle
tre små fugle
De sad på en gren


Vi synger også:


Hvem skabte fuglene
fuglene
fuglene
Ja hvem skabte fuglene?
Gud i Himmelen


Men der bruger vi heldigvis en anden fugl.

27 marts 2011

Den der ager med stude

Efter 3 nætter i min nye seng vågner jeg overraskende tidligt, fyldt af en sær lykkefølelse, som jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har oplevet. Jeg bliver liggende i timevis og bare er, helt uden den trang til at lægge planer, der plejer at jage mig op og igang med dagen.


Jeg tvivler på at det er selve sengens skyld. Det er nok mere det at have et soveværelse. Det første i mere end 5 år, der er helt mit eget, og som ikke samtidig er stue eller børneværelse. - De næste nætter vil jeg flytte sengen rundt i værelset for at finde ud af hvor jeg sover allerbedst. For jeg tvivler på, at jeg vælger rigtigt i første hug ligesom Feng Shui formidleren Ranvita.


Og hvorfor har det så taget mig så længe, når værelset har stået tomt siden jul? Jo, min gamle seng var jo stand-in for sofa i stuen, så der skulle anskaffes enten en ny seng eller en sofa.


Da det er svært for mig at finde en sofa jeg kan lide, forærede mine forældre mig deres gamle. De har været rygere, så jeg brugte flere dage på at rense den, før jeg gav op.


Altså måtte jeg købe en seng. IKEA er det eneste sted jeg fandt, hvor senge ikke fødes med krav om en topmadras, men istedet med mulighed for en gammeldags rullemadras. Og jeg har intet behov for en topmadras, der kan skøjte rundt ovenpå madrassen. Nu tog min fornuftige hjerne en nærig pengepung med på råd istedet for kroppen, eller i det mindste en sælger, så jeg endte med at får leveret en seng der var helt forkert. Heldigvis giver IKEA søvngaranti, så med kroppen på råd, og mine forældres trailerhjælp blev den byttet til een der passer til mig.


Og hvorfor tager det mig så måneder, at få ordnet noget, der giver mig så meget glæde...

09 marts 2011

I halvandet år

- havde jeg tiltagende ondt i håndled, og af og til i anklerne, lige indtil jeg opdagede at sukker fik det til at blive værre. Derefter var det ikke svært at forsøge at undgå det hvide af slagsen.

Af en eller anden grund talte 'Detox dit liv' til mig da jeg så den på biblioteket lige efter nytår. Og, jeg gik straks igang. For jeg ville rigtig gerne nå frem til selv at kunne afgøre om noget mad er godt eller skidt for mig, og generelt at føle mig mere frisk. Første skridt var at udelukke, ikke bare sukker, men også mælk og korn fra kosten.

Bogen har også betydet at jeg er begyndt at løbe 3 gange om ugen! Den første gang var et kvarters gåtur med 2 perioders løb af 1 minut indlagt. Turen varer gradvist lidt længere tid, og efterhånden løber/lunter jeg ubesværet det meste af tiden. Jeg, der ellers tidligere er kommet frem til at jeg ALDRIG kom til at løbe.

Jeg overraskes konstant over hvor godt de faser der beskrives i bogen passer med det jeg oplever. Det mest fantastiske er, at jeg er begyndt at kunne 'mærke mig selv', så beslutninger blive mange gange lettere at træffe. Jeg kan efterhånden mærke hvad der er rigtigt, istedet for at skulle igennem en tankerække så lang, hvor alle muligheder holdes op mod hinanden, for at finde ud af hvilken der vil være den smarteste, og stadig være i tvivl bagefter.

Bogen gør en del ud af at man ikke må 'prædike' detox. Men det er godt nok fristende, når man læser om een der har ondt.

13 februar 2011

En seng til Æsel

I børnehaven har de haft et et bamseprojekt. Først blev der fundet en bamse - et Æsel fra Peter Plys, der er magen til men mindre end sovebamsen hos far. Så skulle der findes en passende kasse der kunne bruges til seng og soveudstyr dertil.


Eller det var i hvert fald hvad yngste ønskede sig at have med. Og jeg øjnede muligheden for at øve lidt frihåndquiltning på en madras dertil. En dyne og en pude var også hurtigt banket sammen ud af noget fra stofkasserne.

Da bamsen flyttede hjem igen var kassen blevet udsmykket med tapet efter yngstes ønske.


Det giver mig fornemmelsen af, at det havde været helt i orden med en meget mindre færdig seng, så der havde været mere at kreere henne i børnehaven.

12 februar 2011

Julegave..?

Starten på spenceren var sej. For at undgå looket a'la de broderede karklude besluttede jeg at strikke den i 6 baner. Jeg fik den ambitiøse ide, at med 3 nøgler af fasset garnet kunne jeg tage indenfra of udefra hvert nøgle, stadig strikke på rundpind, og så skifte strikkeretning med fasset garnet ...

For at være sikker på at der ikke var kludder inde midt i nøglerne, krydsnøglede jeg fasset garnet i hånden. (Jeg havde fået øje på et krydsnøgleapperat i den garnbiks hvor jeg havde købt garnet, men kunne ikke få lov at bruge det.)

Derefter tog det ikke mange runder fat se at der ville gå helt umulig meget kluddermor i garnet.

Altså måtte jeg vinde et nøgle af gange op, finde midten, bryde garnet og lave to mindre garnnøgler af hvert.

Operationen lykkedes, til trods for at katten først skulle lære at det garn jeg nu bredte ud i hele stuen ikke var til at lege med. Efter helt roligt at have flyttet ham væk fra garnet en 5-6 gange, når han begyndte at lege med det, forstod han det. Og, det har ikke senere været nødvendigt at fjerne ham fra noget garn, end ikke det der bevæger sig når jeg strikker.


Selv om forstykket og bagstykket nu strikkes hver for sig, er det stadig nødvendigt med jævne mellemrum, at vikle de 4 nøgler ud fra hinanden.


Jeg troede at spenceren til yngste skulle have været en julegave. Det troede hun også, hun nægtede i hvert fald at være i nærheden når jeg strikkede. Så var det jo heldig at jeg havde tid til at udnytte det afstressende i at strikke når hun var i børnehave. - I hvert fald lige indtil det blev bestemt at jeg havde bedre ting at bruge tiden på.

Måske jeg nu skal strikke en ekstra bane mellem for og bagstykke, så der er en chance for at den kan bruges næste vinter også.

26 januar 2011

Hvilken karriere

Måske er det et udslag af at entreen er blevet i orden..?
I dag fik jeg besked om et planlagt møde, hvor det sidste i forbindelse med en virksomhedspraktik skal aftales!
Det kunne være starten på en ny karriere. - Eller der kunne være andet og mere på vej...

24 januar 2011

Velkommen til

Ifølge Feng Shui ligger min entre i feltet for karriere. Hvis man vil tiltrække nye karriere muligheder, eller blot er i tvivl om hvor man er på vej hen i livet, skulle det være godt at rydde op, rydde ud, forbedre og forskønne lige netop der.


Jeg kunne ikke længere bilde mig selv ind, at det lykkes at kamuflere et mindre kønt rød og gult ternet flisegulv med en stor måtte med blomstret kant - hvor nydelig måtten end måtte være.

Da gulvvask på ingen måde er i høj kurs, hed løsningen en væg-til-væg-måtte.

Der fulgte ikke en tæppemontor med den tæpperest jeg havde fundet til formålet, men da jeg endelig kom igang var det en oplevelse af rent FLOW. (Den tilstand af fordybelse, hvor man mister fornemmelsen for tid og sted) Altså et rigtig dejligt stykke praktisk arbejde.

Efter at jeg også fik skiftet den rødtonede pære der var endt derude ved en fejl, til een der faktisk kan lyse rummet op, er entreen blevet meget bedre.

Jeg glæder mig til at kunne byde indenfor gennem en indgang der føles helt ny.

Så mangler jeg kun at få ordnet ringklokken, der knapt ringer, og navneskiltet der blev sprunget væk sammen med min postkasse hen over nytår, før jeg bliver helt klar til også at byde nye karrieremuligheder velkommen. - De er derude, de har bare ikke fundet mig endnu.

19 januar 2011

Drømme tager form

Jeg er rent bogstaveligt begyndt at drømme igen - rigtige drømme, som jeg kan huske. De har ellers brillieret ved deres fravær i årevis. Samtidig har mine dagdrømmerier om et soveværelse fået næring.
Yngste er flyttet helt ud af hendes gamle værelse/husets soveværelse, der siden julen har stået gabende tomt.

Udbuddet af sofaer er blevet tjekket - for hvad gavn gør et soveværelse lige, hvis sengen er optaget i stuen med at agere
stand-in for en sofa.

Da udvalget umiddelbart ikke er imponerede, er mulighederne for en ny seng også blevet undersøgt. Og, med et helt soveværelse at møblere er det faktisk en mulighed at opgradere til en bredere seng...
Fordi gulv og væggene også er blevet bemærket gennem de sidste uger, hvor de har været afdækkede, gik turen i går forbi en tæppeforhandler, bare for at se hvad man kan få. Det er jo også entreen, hvor jeg længe har ønsket mig en væg-til-væg-måtte. En tæpperest der var oplagt til det formål var meget hurtigt fundet, og købt. Mens der slet ikke var noget der tilnærmelsesvis kunne friste til mit soveværelse.

For at kunne gå hjem og overveje lidt flere muligheder, kiggede jeg indenfor i endnu en butik. - Måske havde de et andet udvalg, eller også var der en sælger der forstod at tale til mig, et kvarter senere gik jeg i hvert fald derfra, med aftale om at få tæppe lagt på allerede i dag.

Så, inden sengetid havde jeg gjort rent og malet alle vægge - med en 5 cm pensel!

Og nu er rummet blevet rigtig flot:
I modsætning til resten af huset der bære præg af, at jeg i dag har haft mere interesse i at flytte lamper, rydde babysengetøj ud af garderobeskabet og planlægge hvordan jeg kommer videre, end i at holde hus.

01 januar 2011

Rettelse:

Når nu hjemmemortil9 gør det vil jeg også turde; at ønske

et velsignet nytår

istedet for bare godt nytår.

Tanken har længe ligger og rumstret, så jeg endda har måttet undersøge hvad velsigne egentlig kan betyde, andet end at være noget uforståeligt og svært håndgribeligt der sker i kirken mens man står op..(?)

Ordbogen siger at det er at det er; at meddele guddommelig nåde. Hvis man skiller ordet ad, så er vel; godt eller gavn, og signe er i familie med at underskrive eller sætte sit mærke på!
Så for eksempel 'den signede dag' bliver 'dagen som man godt ved hvem tilhører', og velsignet kan forstås som 'at have gavn af at høre til...'

Og så forstår jeg, hvorfor det kræver mod af mig at bruge den hilsen. For, hvad nu hvis den der får hilsnen ikke har noget ønske om at det nye år skal tilhøre noget som helst, heller ikke selv om det måtte være godt eller gavnligt...
Her må mit mod altså række til alligevel at udtrykke ønsket.