Den dejligste morgen

At blive vækket af en barnehånd der engleblidt aer en på kinden, og mødt af et strålende smil når man slår øjnene op.

1

Hov, idag er det jo min blogs 1 års fødselsdag. Det var jeg lige ved at overse, men vil lige forsøge om jeg kan nå at fejre det.

Det har været en sjælden fantastisk livsbekræftende oplevelse, sådan at blive en del af blogger-samfundet. og da jeg stadig kun har brugt 5% af den kapacitet blogger stiller til rådighed, har jeg plads til at fortsætte i omegnen af 19 år mere ...

For jeg vil fortsætte. En ting er at læse og kommentere hos andre, men at få reaktioner på det man selv har skrevet er skønt. Så til de der læser med vil sige tak for enhver lille kommentar, de bliver læst, genlæst og skattet.

I løbet af dette første år har jeg samtidig med at jeg har skrevet her 114 gange, også skrevet den afhandling næsten færdig, som jeg sidste år overvejede om jeg hellere skulle gøre færdig inden jeg lavede mig en blog. Jeg er glad for, at jeg alligevel begyndte på bloggen.

Og tanterne, som det hele egentlig handler om har også gjort hvert deres:

Tante Lilla har strikket handsker, 2 huer, halstørklæde og dominospencer, syet gardiner, barselsgave, udklædning og bukser. Tante Grøn har bekæmpet snegle og bundet adventskrans. Tante Brun har eksperimenteret med surdej, bagt brød, fodret på kat og barn, ordnet pakker og vasketøj, og læst højt.

Og, for at det næste år ikke bare skal blive det samme om igen, har de alle tre sat sig mål for det næste år:

Tante Lilla vil selvfølgelig strikke livstykke-trøjen og halstørklædet færdigt, men også begynde at sy børnetøj, lære at spinde, deltage i et strikke-arrangement og selv holde et strik-in. Tante Grøn, har store planer om at bemægtige sig en have. Og, tante Brun vil genoptage den daglige brødbagning og indføre sundere madvaner.

færdig...

Endelig er domino-spencer/tunikaen blevet færdig.

Jeg droppede alle planer om at supplere med andet garn end det selvmønstrende strømpegarn, der blev redigeret kraftig for at gå an. Efter at have strikket 6 felter af det nye garn, delte jeg resten af den oprindelige garn i 6 lige lange stykker og brugte dem i begyndelsen af hver sit dominofelt, der så blev afsluttet med nyt garn. Det viste sig at resterne af det redigerede garn rakte til de 6 små felter i kvart størrelse. Den allersidste rest garn fik min mor med hjem så hun kunne hækle rundt om alle kanterne. Halskant og ærmegab kunne godt bruge lidt afstivning, og hæftningen af 12 garnender langs underkanten var tjent med lidt camouflage.

Af en eller anden grund føles det som om jeg får kramper i hele overkroppen bare ved tanken om at holde ved en hæklenål, så det er genialt at min mor foretrækker en hæklenål og er rigtig god til at lægge den sidste hånd på værket.

Særlig lang endte denne sag ikke med at blive til yngste, for ting tager tid og damen voksede imens. Det ærger mig lidt. Hun kunne have haft så meget mere glæde af den i vinter, end nu hvor den ligger og venter på at det fantastiske vejr vi har skal slå over i normal dansk sommervejr

Opskrift: Min helt egen, men kraftigt inspireret af Høxbroes dominokreationer.

Garn: Selvmønstrende strømpegarn - i to farveholdninger - ca. 150 g.

Pinde: 2 mm addi turbo rundpind.

Resultatet: En kjole/spencer/tunika/vest , som jeg er meget stolt af. Jeg syntes det kan være svært at lave noget pænt ud af mange af de spændende selvmønstrende garner, men syntes den her faldt heldigt ud. Skulle nogen en dag få lyst at gøre den efter, så passer den altså fint som kjole til en pige på lidt mere end et år. Er tunika til en 2 årig og jeg vil tro at den er en sød lille vest på en 3 årig. - Så mangler jeg egentlig kun at få skrevet en opskrift på den.

Hue fra Drops

Jeg var ikke helt ærlig da jeg igår skrev at jeg gerne ville strikke huen fra Drops -Jeg har nemlig allerede strikket den. Noget af det farveskiftende garn jeg i efteråret købte af en anden webstrikker, lå i min garnkuffet og så godt ud sammen med noget vinrødt strømpegarn.

Det tog en del strikkeprøver at finde ud af hvad sådan en blanding skulle blive til, indtil jeg huskede den søde hue der havde givet Liselotte en 'ørevarm' nytårsnat. Opskriften var nem, men jeg havde mine problemer med at styre 3 tråde garn sammen med mønsterstrik, så det tog alligevel en del aftener at komme igennem. Til gengæld har jeg nu den første strikkede hue nogensinde som klæder mig, og som jeg vil glæde mig til at bruge.

Hvor lave temperature skal vi mon ned på før jeg kan promenere sagen?

Opskrift: Drops
Garn: to tråde af Nettos strømpegarn fra 1991 i vinrødt, og en tråd selvmønstrende strømpegarn.
Pinde: 6 mm addi bambus rundpind til kant og 8 mm addi plast rundpind til puld, og et sæt klassiske 3.5 mm strømpepinde holdt dobbelt til de sidste korte omgange med få masker.
Resultatet: Den skønneste hue, der har omvendt et inkarneret barhoved til hattedame in spe.

Strikke inspiration

Med al den tid jeg det sidste års tid har tilbragt foran en computerskærm er det blevet til en del surf-ture til blogs og andre interessante steder, så inspirationen til at foretage sig alt muligt andet end det jeg faktisk skulle har været overvældende.

Da jeg idag kiggede forbi Ysolde kunne jeg læse om et nyt online strikkemagasin Twist collective. Jeg gætter på at den endelige lancering sker når der er fyldt noget i alle cirklerne...

For et par dage siden faldt jeg over et andet nyt gratis online strikkemagasin: Knotions der forsøger at samle op efter MagKnits der for nyligt har lukket og slukket. Jeg kan godt lide deres hensigt om at hjælpe til at strikke 'smarter'.

Knitty har jeg kendt i lidt over et år, og var det første sted hvor jeg blev forundret over hvad der findes af gratis opskrifter på nettet. Det kan egentlig undre at der er nogen der kan leve af at sælge opskrifter.

Gennem Webstrik er jeg har jeg fundet Drops, - hvis modeller ikke lige umiddelbart appelerer til mig. - Det må være noget med hvordan de er fotograferet, - for jeg har alligevel fundet opskrifter jeg gerne vil prøve derfra: jeg skal bare lige se andre have strikket dem først. Som denne:

Liselotte strikkede den i vinter - og sådan een må jeg også have mig.

Nu mangler jeg bare et link til et sted med svaret på hvordan man får noget mere tid... bare sådan cirka 8 kvarter i timen må kunne gøre noget.

Supplerende garn

Yngstes farmor har været forbi. Hun havde fundet et nøgle garn jeg måske kunne supplere med. Farveholdningen er imponerende tæt på. Fantasktisk hvordan nogen mennesker kan huske farvenuancer. Desværre er garnet for tykt.

Men så kan man jo drømme, og det tog mig ikke mange øjeblikke før jeg forestillede mig det brugt til en lille trøje sammen med det blå bomuldsgarn der bliver tilovers når nu domino-spenceren - nå nej -tunikaen alligevel ikke får de planlagte blå kanter.

I min søgen

- efter garn at supplere med, gik jeg ind i Mathilde, men den søde indehaver Ruth ville ikke sælge mig noget lyseblåt garn i præcis den rigtige farve, fordi det var hør, og hun mente at det i kombination med mit bomuld/uldgarn ikke ville komme til at fungere. ØV.

I nabobutikken fandt jeg så et perfekt lyserødt garn (det i midten), som de ikke havde nogen skrupler med at sælge mig. Bagefter gik det op for mig at den halvstore rulle jeg nu havde købt, var det selvsamme slags hørgarn jeg lige var blevet frarådet at bruge.

Nu skal man ikke lade sig slå ud af andres bedreviden. Men, en strikkeprøve der er blevet trævlet op, hurtigere end kameratet kunne følge med, afslørede at det var helt forkert sammen, og iøvrigt er hørgarnet rigtig trist at strikke med. Så Ruth havde ret ...

Fraklippet fra det andet nøgle selvmønstrende garn er blevet til garnnøglet længst til højre. Der er en hel del af det. - Jeg mangler garn, og yngste vokser så jeg kommer til at mangle endnu mere garn hvis ikke snart den bliver færdig. Laila har ret, den må blive til en tunika istedet ...

Farvel skønne drøm om at strikke en dominospencer til yngste - det bliver en anden lille pige der får glæde af den sådan, når yngste er færdig med at bruge den som tunika!

Hvad gør jeg nu med en hel rulle lyserød hørgarn Og to nøgle blåt bomuldsgarn, der højst sandsynligt ikke får tjansen som kant? For jeg er blevet i tvivl om det indkøbte garn til de denimblå kanter vil gøre tunikaen alt for urolig, nu der skal et par bukser under ...

Couture sypige

Eller om at være Over-keiserlig-nattergale-frembringer.

Her i foråret har der været skolefest, og Ældste skulle være med til at opføre skolekomedien. Til sådan en skal der naturligvis bruges passende kostumer, og da han i efteråret spurgte mig om jeg ville sy hans, tænkte jeg at det ville være vel på den anden side af min aflevereing, hvor der ville være masser af tid til at lave ham en fin dragt. Så selvfølgelig, det ville blive sjovt.

Da skolekomedien nærmede sig var jeg ikke nær færdig med min opgave. Men dragten var et must. Han skulle være kunstfuglen fra Nattergalen, og iøvrigt synge solo, men hvordan producere man nu i hast en funklende, flot måske tilmed prangende fugledragt?

Et halvdyrt besøg i Fjølner lagde grunden, og vi kom hjem med changerende organza, skinnende og pallietbesatte stoffer. Min mor blev sat på opgaven med at bukser og trøje, og derefter fulgte en hel dags koncentreret couture-arbejde i hendes velforsynede syværelse, med at konstruere næb, hale og hoved, montere alle delene og sy et utal af organssstrimler på i hånden.

Vi var alle temmelig stolte af resultatet.

Egentlig gør alle pallietterne at den tager sig allerbedst ud i blitslys eller i scenens spotlight.

Men ligesom eventyrets kunstfugl holder denne heller ikke evigt.

Bukserne og trøjen skal befries for alt fulgepynt og konverteres til et Elvis-inspireret danse egnet sæt tøj, der kan bruges til en kommende sommerfest.

Han bliver iøjnefaldende den aften, hvis han da stadig vil have det på ...

Kapstrikning på tid

Selv om jeg har skrevet på opgave har jeg også fundet tid til at strikke en pind eller to. Domino-spenceren har været genial at have gang i, med de korte pinde, og fornemmelsen af alligevel at gøre noget færdigt ind imellem. Men som om udfordringen med sparsom strikketid ikke var nok, så er projekter også blevet trukket i langdrag af mine vældige problemer med at finde passende garn at supplere med. Det nøgle jeg havde var alt for lyst og ferskt i farven. Eller som det gik op for mig i et anfald af klarsyn - det var for lyst nogle steder - så jeg klippede de lyse og lyserøde områder ud undervejs og fik strikket en runde firkanter af det lysere garn.

Næste problem er hvor lang spenceren skal være, for pigen vokser jo - næsten lige så hurtigt som jeg strikker. Spørgsmålet er så om en runde firkanter mere kan gøre det - selv om der faktisk slet ikke er nok af det mørke garn til at strikke 5 felter mere.

Nærved

Jeg har fået afleveret min afhandling til sproglig korrektion. Det er ikke det samme som at være færdig, men det ligner - og det føles godt. Som endelig at have fået fri... for jeg har ikke rigtig holdt ferie hele sidste år, og siden nytår har jeg arbejdet i alle weekender lidt eller meget efter hvad jeg kunne overkomme. Og hele tiden har den dårlig samvittighed over ikke at være blevet færdig endnu hængt over mig.

Nu er det næsten overstået, og jeg vil tillade mig at bruge tid på at skrive her igen. Hvor har jeg savnet det.

Jeg er også lige blevet vurderet egnet til den stilling jeg har søgt, så forhåbentlig er jeg snart ansat. Efter 5½ måned uden nogen indtægt overhovedet bliver det skønt, for slet ikke at tale om nødvendigt at tjene penge igen.

Brug for hjælp

Det har undret mig hvorfor forældre af i dag er så hurtige til at ringe til vagtlægen. Men da her til mogen ringede til lægen gik det op for mig hvorfor.

Den praktiserende læge har nemlig ikke tid - før om 14 dage. For at råde bog på det, har de indført åbne tider - hos vores læge mellem 11.30 og 12 hver dag hvor man kan komme med alt det akutte. Sådan een fik vi. Dvs, at det skal foregå mindst lige så hurtigt som hvis man var taget til vagtlægen, der er jo mange flere der også skal til inden for den halve time...Og så er det, at jeg sagtens kan se en fordel i at gå til lægen når problemet opstår, og måske få det løst med det samme, i stedet for at vente på at bruge sin arbejds tid på at sidde i kø sammen med en bunke andre, uden nogen forventning om at blive bedre hjulpet.