11 juni 2008
Den dejligste morgen
08 juni 2008
1
I løbet af dette første år har jeg samtidig med at jeg har skrevet her 114 gange, også skrevet den afhandling næsten færdig, som jeg sidste år overvejede om jeg hellere skulle gøre færdig inden jeg lavede mig en blog. Jeg er glad for, at jeg alligevel begyndte på bloggen.
Og tanterne, som det hele egentlig handler om har også gjort hvert deres:
Tante Lilla har strikket handsker, 2 huer, halstørklæde og dominospencer, syet gardiner, barselsgave, udklædning og bukser. Tante Grøn har bekæmpet snegle og bundet adventskrans. Tante Brun har eksperimenteret med surdej, bagt brød, fodret på kat og barn, ordnet pakker og vasketøj, og læst højt.
Og, for at det næste år ikke bare skal blive det samme om igen, har de alle tre sat sig mål for det næste år:
Tante Lilla vil selvfølgelig strikke livstykke-trøjen og halstørklædet færdigt, men også begynde at sy børnetøj, lære at spinde, deltage i et strikke-arrangement og selv holde et strik-in. Tante Grøn, har store planer om at bemægtige sig en have. Og, tante Brun vil genoptage den daglige brødbagning og indføre sundere madvaner.
07 juni 2008
færdig...
Jeg droppede alle planer om at supplere med andet garn end det selvmønstrende strømpegarn, der blev redigeret kraftig for at gå an. Efter at have strikket 6 felter af det nye garn, delte jeg resten af den oprindelige garn i 6 lige lange stykker og brugte dem i begyndelsen af hver sit dominofelt, der så blev afsluttet med nyt garn. Det viste sig at resterne af det redigerede garn rakte til de 6 små felter i kvart størrelse. Den allersidste rest garn fik min mor med hjem så hun kunne hækle rundt om alle kanterne. Halskant og ærmegab kunne godt bruge lidt afstivning, og hæftningen af 12 garnender langs underkanten var tjent med lidt camouflage.
Af en eller anden grund føles det som om jeg får kramper i hele overkroppen bare ved tanken om at holde ved en hæklenål, så det er genialt at min mor foretrækker en hæklenål og er rigtig god til at lægge den sidste hånd på værket.
Særlig lang endte denne sag ikke med at blive til yngste, for ting tager tid og damen voksede imens. Det ærger mig lidt. Hun kunne have haft så meget mere glæde af den i vinter, end nu hvor den ligger og venter på at det fantastiske vejr vi har skal slå over i normal dansk sommervejr
Opskrift:
Garn: Selvmønstrende strømpegarn - i to farveholdninger - ca. 150 g.
Pinde: 2 mm addi turbo rundpind.
Resultatet: En kjole/spencer/tunika/vest , som jeg er meget stolt af. Jeg syntes det kan være svært at lave noget pænt ud af mange af de spændende selvmønstrende garner, men syntes den her faldt heldigt ud. Skulle nogen en dag få lyst at gøre den efter, så passer den altså fint som kjole til en pige på lidt mere end et år. Er tunika til en 2 årig og jeg vil tro at den er en sød lille vest på en 3 årig. - Så mangler jeg egentlig kun at få skrevet en opskrift på den.
05 juni 2008
Hue fra Drops
Hvor lave temperature skal vi mon ned på før jeg kan promenere sagen?
Opskrift: Drops
Garn: to tråde af Nettos strømpegarn fra 1991 i vinrødt, og en tråd selvmønstrende strømpegarn.
Pinde: 6 mm addi bambus rundpind til kant og 8 mm addi plast rundpind til puld, og et sæt klassiske 3.5 mm strømpepinde holdt dobbelt til de sidste korte omgange med få masker.
Resultatet: Den skønneste hue, der har omvendt et inkarneret barhoved til hattedame in spe.
04 juni 2008
Strikke inspiration
Da jeg idag kiggede forbi Ysolde kunne jeg læse om et nyt online strikkemagasin Twist collective. Jeg gætter på at den endelige lancering sker når der er fyldt noget i alle cirklerne...
For et par dage siden faldt jeg over et andet nyt gratis online strikkemagasin: Knotions der forsøger at samle op efter MagKnits der for nyligt har lukket og slukket. Jeg kan godt lide deres hensigt om at hjælpe til at strikke 'smarter'.
Knitty har jeg kendt i lidt over et år, og var det første sted hvor jeg blev forundret over hvad der findes af gratis opskrifter på nettet. Det kan egentlig undre at der er nogen der kan leve af at sælge opskrifter.
Gennem Webstrik er jeg har jeg fundet Drops, - hvis modeller ikke lige umiddelbart appelerer til mig. - Det må være noget med hvordan de er fotograferet, - for jeg har alligevel fundet opskrifter jeg gerne vil prøve derfra: jeg skal bare lige se andre have strikket dem først. Som denne:
29 maj 2008
Supplerende garn
Men så kan man jo drømme, og det tog mig ikke mange øjeblikke før jeg forestillede mig det brugt til en lille trøje sammen med det blå bomuldsgarn der bliver tilovers når nu domino-spenceren - nå nej -tunikaen alligevel ikke får de planlagte blå kanter.
28 maj 2008
I min søgen
27 maj 2008
Couture sypige
Da skolekomedien nærmede sig var jeg ikke nær færdig med min opgave. Men dragten var et must. Han skulle være kunstfuglen fra Nattergalen, og iøvrigt synge solo, men hvordan producere man nu i hast en funklende, flot måske tilmed prangende fugledragt?
Et halvdyrt besøg i Fjølner lagde grunden, og vi kom hjem med changerende organza, skinnende og pallietbesatte stoffer. Min mor blev sat på opgaven med at bukser og trøje, og derefter fulgte en hel dags koncentreret couture-arbejde i hendes velforsynede syværelse, med at konstruere næb, hale og hoved, montere alle delene og sy et utal af organssstrimler på i hånden.
Bukserne og trøjen skal befries for alt fulgepynt og konverteres til et Elvis-inspireret danse egnet sæt tøj, der kan bruges til en kommende sommerfest.
26 maj 2008
Kapstrikning på tid
25 maj 2008
Nærved
14 april 2008
Brug for hjælp
Den praktiserende læge har nemlig ikke tid - før om 14 dage. For at råde bog på det, har de indført åbne tider - hos vores læge mellem 11.30 og 12 hver dag hvor man kan komme med alt det akutte. Sådan een fik vi. Dvs, at det skal foregå mindst lige så hurtigt som hvis man var taget til vagtlægen, der er jo mange flere der også skal til inden for den halve time...Og så er det, at jeg sagtens kan se en fordel i at gå til lægen når problemet opstår, og måske få det løst med det samme, i stedet for at vente på at bruge sin arbejds tid på at sidde i kø sammen med en bunke andre, uden nogen forventning om at blive bedre hjulpet.

