Det ser sort ud

Egentlig havde jeg gang i at lave nye sorte gardiner til Ældstes værelse.

Han får godt nok ferie på fredag, som han har tænkt sig at tilbringer det meste af hos far og skal derefter på efterskole. Men jeg tænker, at han får brug for værelset bare ind i mellem i løbet af det næste år og særligt bagefter efterskolen. Så helt usmart er det vist ikke.

Særligt ikke da jeg undervejs blev afsporet lidt. For jeg fandt endelig ud af hvor kælderlugten kommer fra - og blev mindet om at jeg ikke fuldstændigt kan overlade rengøringen til en teenager der er lidt ligeglad med hvor rent der er.

Det ærger mig lidt at jeg ikke gik i gang med gardinerne istedet, da jeg fik ordnet værkstedet. Så havde jeg opdaget det en måned tidligere.

Han skal vist igen have lidt varme på dernede og besked om at lufte ud dagligt.

4

Det er på vej til at blive en tilbagevendende begivenhed, at jeg glemmer den - bloggens fødselsdag.

Så, forsinket som vanligt, har jeg nu gjort klar til at fejre, med te i den nyeste kop, med lys og buketter nys hentet i haven. Den ene buket afslører at der også er noget dér, der bliver forsømt. Det er ikke meningen at der skal være Digitalis i haven. De burde have været luget væk. Særligt når haven jævnligt befolkes af Yngste og hendes venner. Men, Digitalis der plukkes som blomster danner vel ikke farlige frø, og så bliver risikoen alligevel ikke stor.

Teen er for mig helt ny, en prøve min mor begavede mig med sidst jeg var forbi. Den smager blødt og fint, og minder mig med sin sødme om den sidste rest smeltede is, som nydes allermest, fordi der bagefter ikke er mere.

Dette 4. år har været præget af at det har været nødvendigt at genfinde energien. Jeg har allerhøjst holdt sidste års lave aktivitetsniveau. Alligevel har jeg igen i år været så heldig at en af mine få kommentarer er blevet belønnet med et flot halssmykke fra Tina.

Tante Lilla fik i år strikket et par sokker, fik begyndt på en spencer i Fasset garn, og på strikkefestivallen blev 'Babycables and big ones too' endelig færdig. Samme sted fik hun også serveret ideen til hvad Linda skulle overraskes med, så der endelig kunne blive sagt tak for en længe savnet strikkebog. Hvis det ikke er blevet til meget strik, er symaskinen til gengæld blevet luftet til mange småting. En spirende interesse for tøj og stil, har ført til at flere stykker tøj er blevet tilrettet, og der er gjort indhug i bunken af ting der venter på at blive repareret. Der er også blevet leget med maskinen, både alene og sammen med Yngste der har fået en bamseseng, en babuska, en taske og et krammehjerte ud af anstrengelserne.
Noget tyder på at Tante Grøn er ved at vinde kampen mod mælkebøtterne, og så er hun startet på en gennemgribende oprydning (assisteret af FlyLady) og genindretning af huset, der indtil videre har resulteret i nye værelser til alle i huset, og et rart, ryddeligt værksted.
Tante Bruns plan om at bage dagligt brød blev kuldkastet af et fravalg af korn, i den undersøgelse som hun har travlt med, af hvordan hun forbedrer velværet og sundheden gennem maden.

Hr Blå gør stadig visit af og til, og har oftere troen som ærinde.

Tanterne planer ligner sig selv og dog:
Tante Lilla vil have holdt det strik-in hun længe har drømt om, og strikke livstykke-trøjen færdig, og så er spenceren kommet til sammen med et forøg på at lære at klæde sig bedre. Tante Grøn, vil stadig arbejde på at overkomme haven uden andres hjælp, og har nu også planer om at komme igennem det indendørs. Tante Brun vil fortsætte sin kamp mod skadelige spisevaner, og overvejer om der kunne være håb for bagning af det (næsten) daglige brød, hvis hun brugte andre melsorter.

Ros med tilbud om hjælp

Jeg har fået en kommentar:

Thesis Writing sagde ... 'Wow, fantastic blog layout! How long have you been blogging for? you make blogging look easy. The overall look of your web site is great, as well as the content!'

Og jeg vil takke for rosen! Det er ikke så tit jeg hører det, yderst traditionelle og mildest talt ikke nytænkende layout jeg har valgt, blive omtalt som værende fantastisk. Ej heller at få det generelle indhold bedømt lige så positivt.

Det kan så undre, hvordan oversigten over samtlige indlæg gennem tiderne er blevet overset, den kunne ellers let have besvaret spørgsmålet om 'hvor længe' med - - - 4 år og en dag ...

(Jeg må vist se at få fejret en fødselsdag!)

Måske er Thesis Writing mere interesseret i at få reklameret for 'muligheden for at få hjælp til at skrive sin afhandling'. En hjælp der heldigvis tilbydes mindst 2 år for sent her.

Impulskøb

Jeg har haft flyttet min seng rundt i hele soveværelset, og har fundet ud af, at jeg har mest lyst til at sove under vinduet. Andre steder i rummet undgår jeg f.eks. at ligge i dele af sengen. Så nu står sengen igen der hvor jeg umiddelbart placerede den. – Også selv om det er ualmindeligt og tilmed frarådes af flere grunde; som træk og frygt for hvad der kan komme gennem vinduet.
Måske bliver den sidste grund mindsket af at der ikke er plads til noget som helst farligt udenfor mit soveværelsesvindue.

Undervejs har jeg studeret soveværelsesindretninger og blev overbevist om, at et hovedgærde eller en sengegavl var en god ide, og kunne være en måde at få mere af det bløde ind i rummet.

Så da jeg faldt over en 140 cm bred sengegavl på udsalg, med en tiltalende struktur slog jeg til med det samme. Det var altså et impulskøb – og langt fra min ellers meget velovervejede måde at bruge penge på.

Først da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at det er for højt til at stå under min vindueskarm (man kunne save lidt af benene …), at det slet ikke harmonerer med den meget begrænsede farveskala i rummet (det kunne beklædes med noget blødt i en mere harmonisk farve …) og at det rækker længere ud i rummet end vindueskarmen. Så, selv om jeg laver det om, vil det ikke komme til at passe til pladsen.

Så mit impulskøb, endte med også at være et fejlkøb.

'Savner dig'-sangen

- er hvad Yngste kalder den.
Og, det er vel ikke den værste vinkel at have på 'at savne'.

Vi skal ses igen,
vi skal ses min ven.
Vi skal aldrig skilles ad.
For den tid der gik
og de knus vi fik
gjorde mig så varm og glad.
Vi skal ses igen,
vi skal ses min ven.
Vores gensyn det bli'r stort.
Jeg vil følge dig
og gå samme vej,
til vi ses ved lykkens port.

Det at miste den,
som man har som ven,
det kan føles nok så slemt.
Men de ting vi fik,
da vi sammen gik,
de vil aldrig blive glemt.
Der var englekor.
Der var alvorord.
Det var ikke altid nemt.
Men de ting du gav,
og de ord du sagde,
vil i hjertet blive gemt.

Vi skal ses igen ...

Og nu sidder jeg,
her og savner dig,
tænker kommer du igen.
Og min sorg er stor,
for jeg tænker hvor
i alverden gik du hen.
Men, du sagde til mig,
før du gik din vej,
at vi skulle ses påny.
Og den dag jeg ser,
at det virk'lig sker,
vil jeg svæve på en sky.

Vi skal ses igen ...

af Sigurd Barrett

Lidt af den kan høres her - fra 2:14.

Hvornår var det nu det var?

Jeg har ledt i gamle kalendre.

For det huer mig ikke, at være i tvivl om hvordan 2 års sommerferier blev tilbragt.

Der er nogen der mener, at det er god feng shui, at simplificere eller detoxe ens liv ved at kassere de gamle kalendre. - Men jeg holder jo af at have dem liggende... også selv om de rigtigt nok fastholder mig i fortiden.

Indtil jeg får overbevist mig om, at det er bedre uden, og får samlet den mængde mod der kræves, så beholder jeg min historie på skrift.

Efter 3 år

- har jeg endelig fået gjort rent og ryddet op i værkstedet - kraftigt inspireret af både detox, simple living, feng shui og space clearing. Tænk at jeg har gang i 3 bøger på een gang der handler om det samme - bare på meget forskellige måder.



Jeg har smidt ud, samlet det der ikke er mit, men hører til huset, for sig selv. Og heraf sat det til side, der kan tåle at komme op på loftet, for istedet at stå dér og rode. På loftet er det helt ude af min bevidsthed, for dér oppe er der intet der er mit.

Der er blevet fantastisk meget plads på værkstedet, ikke mindst da jeg pludselig så lyset i den mærkelige tavle der er sat op på væggen. - Den kan jo bruges til at holde mit ellers hjemløse værktøj. Nå ja, lidt andre redskabet blev der også plads til på den.

Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan man kommer af med kælderlugten. Mens jeg har ordnet et rum, og kommet af med lugten dér - i hvertfald for nu, er den blevet meget værre i alle andre kælderrum...(?)

Flere perler

Jeg har en plante, der også gør i perlepynt - dog bare med en enkelt perle.

Jeg har det godt med deadlines

Det skrev jeg tidligere i mine ansøgninger.
Fordi jeg udfra en opgaves deadline regner ud hvornår jeg skal begynde, og så bliver den også færdig uanset hvor presset jeg bliver undervejs, hvor mange kompromisser der derfor skal accepteres og hvor meget andet, for eksempel søvn, der må tilsidesættes undervejs.

Jeg havde besluttet at det ville jeg ændre på, og så har jeg alligevel gjort det igen:

---

Forleden skulle jeg til en fest, og havde startet forberedelserne i rigtig god tid. Alligevel sætter jeg mig først til at reparere den kjole jeg skal have på, kun 4 timer før festen.

Jeg havde en drøm om at sy stroppen, som kjolestoffet var skredet ud af, med den nyindkøbte sytråd, der matcher stroppens farve perfekt, og at gøre kjole en anelse kortere, ved at sy perler på og samtidig rynke stoffet sammen langs den nederste kant.

Jeg gør flere forsøg både på at finde sytråden, der er blevet væk, og at finde en måde at sy den rynkede perlebesatte kant. - Men, jeg må kapitulere undervejs, og slår mig til tåls med en almindelig oplægning pyntet med perler og en sammensygning med sytråd der matcher kjolestoffet, med påsyede perler som kamuflering.

Den blev færdig - og efter et hurtigt bad, en endnu hurtigere pyntning og en køretur med en lidt for tung speederfod nåede jeg hen til festen, hvor værterne heldigvis stadig var travlt optaget af at tage imod gæster. Festsalen var nu så fyldt at kun kan tro jeg var den sidste de bød velkommen.

---

Hvor jeg dog længes efter at kunne gøre noget færdigt i god tid. - Bare til en afveksling.

Gavebord

Nu er det jo ikke på grund af gavebordet man holder fest, men det kunne man nu godt tror, for da gæsterne ankom oplevede jeg en næsten barnlig glæde over alle de fantastisk flotte gaver der væltede ind. Og da rummet var stort nok, og de lånte duge rakte langt, havde jeg afsat plads nok at stille dem på.

Siden festen er det blevet til en enkelt gave mere, for mine kolleger ville give mig en blomst i dagens anledning. Og, den udsendte indkøber blev fristet af en lille ting til terrassen istedet. Den vil sikkert vise sig langt mere holdbar end kollega-skabet der ærgeligt nok slutter allerede om to uger.

Betænksomme ofre

Til min fødselsdagfest var der indlagt en gåtur fra forsamlingshuset og hen for at se huset - som en stor del af familien ikke havde set før.

Det var yderst betænksomt af mælkebøtterne at vente til efter festen med at vise deres gule hoveder. Men nu er jagten gået ind igen. Der slås med hård hånd ned på alle Taraxacum der gør sig bemærket. Og det bemærkes når man er iklædt gult.

Der er virkelig tale om forskelsbehanding, for alle Bellis får lov at blive. Måske er der i virkeligheden tale om en art etnisk udrensning. Og den er effektiv, I år bliver det ikke til mere end en enkelt spandfuld høstede mælkebøtter de dage hvor jeg går i krig med kniven.