Hvad sku' det være?

Nu ved jeg ikke om jeg er en strikkeblogger, selv om jeg strikke (en sjælden gang) og blogger (hvilket helt sikkert blev startet på grund af strik, men altid har handlet om alt muligt andet). For, jeg har ikke strikket et camomille-sjal, som Kvist og co spørger til, om ikke alle strikkebloggere har strikket..?

Men lidt strikkeblogger er man vel, hvis man er tilmeldt Ravelry! Dengang, for 4 år siden, hvor Ravelry var det hotteste nye, med en venteliste på flere måneder, fravalgte jeg at melde mig ind. Jeg havde jo, i første omgang, en PhD-afhandling der 'lige' skulle gøres færdig først.

Her et år efter forsvaret, får jeg fingrene i noget spændende og meget lækkert SARI soft silke Ribbon sammen med 15mm strikkepinde(/årer).

Så må hovedet lægges i blød, for hvad skal jeg lave af det lækre og farvestrålende 'garn'?

Google kunne ikke rigtig vise mig noget der fristede... Istedet blev det fristende at kunne lede på Ravelry. Det tog ingen tid at oprette mig (som tanterne). Desværre kunne jeg heller ikke dér finde den model det skal bruges til.

Det er nok mig der ikke kan finde ud af at søge rigtigt. Det går let nok med at finde forslag til hvad der kan laves af silken alene. Men, jeg ville gerne bruge silken som effekt - på en model, der gerne må fremhæve taljen..? Og den slags er svært at finde. Måske er ideen slet ikke tidssvarende?

Ros med tilbud om hjælp

Jeg har fået en kommentar:

Thesis Writing sagde ... 'Wow, fantastic blog layout! How long have you been blogging for? you make blogging look easy. The overall look of your web site is great, as well as the content!'

Og jeg vil takke for rosen! Det er ikke så tit jeg hører det, yderst traditionelle og mildest talt ikke nytænkende layout jeg har valgt, blive omtalt som værende fantastisk. Ej heller at få det generelle indhold bedømt lige så positivt.

Det kan så undre, hvordan oversigten over samtlige indlæg gennem tiderne er blevet overset, den kunne ellers let have besvaret spørgsmålet om 'hvor længe' med - - - 4 år og en dag ...

(Jeg må vist se at få fejret en fødselsdag!)

Måske er Thesis Writing mere interesseret i at få reklameret for 'muligheden for at få hjælp til at skrive sin afhandling'. En hjælp der heldigvis tilbydes mindst 2 år for sent her.

2

Selv om jeg sidste år var lige ved at overse min blogs fødselsdag, har jeg planer om at fejre de 2 første år med de småkager der netop nu bager i ovnen.

Det andet år i blogland har været en lige så indbringende og livsbekræftende oplevelse som det første. Sidste sommer fik jeg f.eks et digitalkamera i gave, (Tak Julie) og ikke mindst den omfattende deltagelse jeg kunne støtte mig til mens jeg kæmpede mig tilbage efter ulykken. En deltagelse jeg gerne vil sige rigtig mange tak for. Jeg vender stadig af og til tilbage for at læse en del af den utrolig store mængde kommentarer der kom dengang.

I løbet af dette mit andet år skrev jeg lidt færre gange (kun 78) end første år, til gengæld blev jeg færdig med min afhandling. Forsvaret af afhandlingen var planlagt til først på året, så den del er af gode grunde blevet udsat på ubestemt tid. I løbet af året er jeg også flyttet for mig selv - hvorved nu også mit yngste barn er fra et brudt parforhold.

Tanterne har også været mindre aktive i år:
Alligevel har Tante Lilla syet dukketøj, pulsvarmere og julestrømpe, strikket tørklæde, futsko, djævlehue, strømper, og pulsvarmere kaldet mrs Beetons, samt deltaget en enkelt aften i en strikkefestival.
Tante Brun der i perioder har været helt væk, fik faktisk ændret en smule på kosten, så den i bedste Kernesund-stil nu står på smoothies om morgenen.
Tante Grøn har syslet en opslagstavle, og fået sig have, men bortset fra drivhuset er der lang vej tilbage før man kan tale om at hun har bemægtiget sig haven.
På samme måde har hverken tante Lilla eller tante Brun nået alle de mål de havde sat sig for året, derfor er der ingen af dem der har sat sig nye mål for det kommende år.

Men nu er tante Brun blevet færdig med småkagerne, så resten af aftenen står den på te og kager.

1

Hov, idag er det jo min blogs 1 års fødselsdag. Det var jeg lige ved at overse, men vil lige forsøge om jeg kan nå at fejre det.

Det har været en sjælden fantastisk livsbekræftende oplevelse, sådan at blive en del af blogger-samfundet. og da jeg stadig kun har brugt 5% af den kapacitet blogger stiller til rådighed, har jeg plads til at fortsætte i omegnen af 19 år mere ...

For jeg vil fortsætte. En ting er at læse og kommentere hos andre, men at få reaktioner på det man selv har skrevet er skønt. Så til de der læser med vil sige tak for enhver lille kommentar, de bliver læst, genlæst og skattet.

I løbet af dette første år har jeg samtidig med at jeg har skrevet her 114 gange, også skrevet den afhandling næsten færdig, som jeg sidste år overvejede om jeg hellere skulle gøre færdig inden jeg lavede mig en blog. Jeg er glad for, at jeg alligevel begyndte på bloggen.

Og tanterne, som det hele egentlig handler om har også gjort hvert deres:

Tante Lilla har strikket handsker, 2 huer, halstørklæde og dominospencer, syet gardiner, barselsgave, udklædning og bukser. Tante Grøn har bekæmpet snegle og bundet adventskrans. Tante Brun har eksperimenteret med surdej, bagt brød, fodret på kat og barn, ordnet pakker og vasketøj, og læst højt.

Og, for at det næste år ikke bare skal blive det samme om igen, har de alle tre sat sig mål for det næste år:

Tante Lilla vil selvfølgelig strikke livstykke-trøjen og halstørklædet færdigt, men også begynde at sy børnetøj, lære at spinde, deltage i et strikke-arrangement og selv holde et strik-in. Tante Grøn, har store planer om at bemægtige sig en have. Og, tante Brun vil genoptage den daglige brødbagning og indføre sundere madvaner.

Nærved

Jeg har fået afleveret min afhandling til sproglig korrektion. Det er ikke det samme som at være færdig, men det ligner - og det føles godt. Som endelig at have fået fri... for jeg har ikke rigtig holdt ferie hele sidste år, og siden nytår har jeg arbejdet i alle weekender lidt eller meget efter hvad jeg kunne overkomme. Og hele tiden har den dårlig samvittighed over ikke at være blevet færdig endnu hængt over mig.

Nu er det næsten overstået, og jeg vil tillade mig at bruge tid på at skrive her igen. Hvor har jeg savnet det.

Jeg er også lige blevet vurderet egnet til den stilling jeg har søgt, så forhåbentlig er jeg snart ansat. Efter 5½ måned uden nogen indtægt overhovedet bliver det skønt, for slet ikke at tale om nødvendigt at tjene penge igen.

Hvor får jeg skrevet meget!

... ja ikke her, og heller ikke nok, men på min afhandling der nu er oppe på 67 sider og stadig kun er halvfærdig. Den dårlige samvittighed lurer, og når jeg sætter mig til computeren, afholder jeg mig fra at skrive her... Jeg kommer heller ikke rundt og kigger til andre, i hvert fald ikke så meget som jeg gerne vil.

Men imens jeg har kigget den anden vej, er jeg blevet beæret med en award af først Siffe og Karina, og senere Gitte og Britt. Mange, mange tak.

Lige nu syntes jeg bare ikke jeg lever op til at kunne 'make' nogens dag. Jeg håber det ændrer sig på den anden side af den 67-sides sag jeg burde arbejde på lige nu.

Det er længe siden at den her award gik sin gang gennem det udsnit af weblogs hvor jeg kommer. Som jeg husker det nåede den ud til rigtig mange. Jeg har ingen planer om at starte endnu en bølge af denne award, og derfor vil jeg i første omgang give awarden videre in absentia til to der har skrevet vidundeligt og inspirerende på hver deres måde; Posidriv og Mariie, og som begge har besluttet at bruge livet på andet end at skrive en weblog. Da de henholdsvist har slettet deres indlæg og hele webloggen kan man end ikke længere lade sig inspirere af det de skrev.

Det giver en lidt tom og livløs stemning der passer rigtig godt lige nu, hvor meget er sat på standby. Men der er det ikke til at holde ud at blive, så jeg vil fortsætte med at give awarden videre til: Anne og Losarinas mor, der kæmper sig gennem livets udfordringer med oprejst pande og inspirere mig til selv at klø på med mit. Joy hvor jeg finder redskaber der hjælper mig videre, og Caroline og Cheryl, hvor jeg ser glimt af liv, levet så det inspirerer mig til at sætte mål i mit eget.

Øv

Min afhandling driller. Den skulle have været færdig inden nytår, faktisk skulle den have været færdig midt i december hvor min ansættelse udløb. Men den er ikke færdig. Den trækker tænder ud og jeg har svært ved at koncentrere mig.

Gid jeg var færdig.

Mange tak

Da jeg kom hjem lå der en pospakke til mig. Det hænder at jeg bestiller noget der skal komme med posten, men jeg gik jo ikke og ventede på noget.

Pakken var fra Linda, der faktisk engang spurgte til min adresse, hvad jeg lykkeligt havde glemt igen.

Da Pink oktober alligevel ikke blev til noget, har hun sendt mig sit bidrag, så jeg kan holde mig varm mens jeg skriver på min afhandling. Sikke en overraskelse, jeg er helt rørt. Tænk at én jeg ikke engang har mødt vil begave mig med hjemmestrik.

Det kom straks med på arbejde og har fået fast plads på kontoret, så jeg har det, når varmeforsyningen svigter. Det gør den ofte.

Jeg overvejer, når jeg er nået på den anden side af skriverierne, om jeg kunne overfarve sjalet med gråt, for at dæmpe det flamboyante en smule. For jeg syntes det er et flot og lækkert sjal, men en farveændring kunne øge anvendeligheden. - Indtil da, må mine omgivelser få øje på sjalet før de ser mig.

Overspringshandling

I weekenden lånte jeg en bog på biblioteket: 'Feng Shui your work places'. - Inspirerende læsning.

Og der er virkelig sket noget på mit kontor siden da. Mit bord og vindueskarmen, der ellers flød af antikvariske bunker er blevet ryddet. Selve oprydningsarbejdet gav overblik, forsvundne papirer blev fundet, og så skulle orden og plads være godt i sig selv uanset hvilke teorier man måtte bekender sig til.

Bag kontorstolen har jeg flytte rundt på nogle småmøbler, så der ikke længere er spidse hjørner der peger lige imod mig. Det skulle give mere ro til at koncentrere sig ved bordet. - Og her skal jeg jo sidde en del nu hvor jeg skal have skrevet min afhandling.
Jeg er meget spændt på om det kan have en effekt. Jeg har været ukoncentreret og har ikke kunnet blive siddende ret længe af gangen. så der er noget at forbedre på. Hvis ikke, så kan det måske være fordi jeg har placeret en lille åben reol lige bag mig, og at hylderne vil skære som knive i min ryg. ...?